Læsten Kirke


Adresse: 
Kirkestien 6, Læsten - 8920 Randers NV 

Sognepræst:
Anne Regitze Skou Nieling

Præstegården:
Hviddingvej 1, Nørbæk - 8990 Fårup  -  Tlf. 86-452063

Menighedsrådets formand:
Jytte Nielsen, Rosebakken 4, Læsten - Tlf. 86-466946

Kirkeværge:
John Dybdal Madsen, Jagtvej 11 , Læsten - Tlf. 86451515

Graver:
Hanne Jensen - Tlf. 64664838 

 

Se oplysninger om gudstjenester i kalenderen til højre - eller på sogn.dk 

Se øvrige oplysninger om præst, menighedsråd og kirkeværge på sogn.dk

Se oplysninger om gravsten på Læsten Kirkegård på dk-gravsten.dk

Livets begivenheder

Fødsel

På www.borger.dk - under "Familie og Børn"  - findes forskellige vejledninger og erklæringer, bl.a. erklæring om faderskab, samt mulighed for at navngive barnet inden dåben.

Dåb
Ved dåben bliver barnet medlem af folkekirken.
Tid og sted for dåben aftales i god til med præsten.
Senest 14 dage før dåben sendes følgende til præstesekretær Eva Madsen på mail Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. :
Forældres telefonnummer samt navn og adresse på mindst 2 og højest 2 faddere. For at være fadder, er det en betingelse, at man selv er døbt og konfirmeret.

Konfirmation
Fårup Kirke holder konfirmation sidste søndag i april.
Læsten og Sønderbæk Kirke holder konfirmation første søndag i maj.
Nørbæk Kirke holder konfirmation Store Bededag

Forud for konfirmationen skal konfirmanden indskrives til og deltage i konfirmandforberedelsen. Præsten kommer ud på skolerne og orienterer om tid og sted.
Undervisningen finder sted i Purhushallen.
Man behøver ikke være døbt for at følge konfirmandforberedelsen, men vil man gerne konfirmeres, skal man døbes forinden. Tidspunktet aftales med præsten.

Bryllup
Tid og sted for vielsen, og samtale med præsten, aftales i god tid.
Inden vielsen indhentes, hos Borgerservice, en prøvelsesattest som er gyldig 4 måneder.
Prøvelsesattesten afleveres til den præst, som skal forestå vielsen.

Begravelse
Tid og sted for begravelsen aftales med præsten.
Aftaler omkring gravsted afklares med graveren ved den pågældende kirke.


Om Læsten Kirke

Kirken er fra slutningen af 1100-tallet - og ligger lige op til de fredede ”Læsten Bakker”, som er med til at markere et skifte i landskabet fra det midtjyske til det østjyske. Som Sten Stensen Blicher skriver; ”I Læsten siger man lyngen farvel”.

I 1684* fik Mogens Skeel bevilling til også at lægge Læsten ind under Fussingø Birk, som herefter bestod at Ålum, Bjerregrav og Læsten sogne.
I 1721* fik Christian Ludvig von Plessen også lagt Læsten Kirke ind under godset, dog uden "jus vocandi" - d.v.s. uden ret til at besætte embederne.
(* Kilde: N. Thyge Jensen: "Herrene til fussingø"  1500-1702 og 1702-1947).

 

Udvendigt:
Våbenhuset som det ses i dag kom til ved en større renovering af kirken i 1880’erne.
Det afløste et tidligere våbenhus af bindingsværk.

Tårnet er også fra 1880’erne.
Nederst er der kvadersten, længere oppe munkesten , øverst er et lanternehus i tømmer og på toppen vindfløjen med årstallet 1881.

Stenene på sydsiden er nok stort set alle sat om for 2-300 år siden. Samtidig er ”mands-døren” forsvundet og de små vinduer blev erstattet af de stor vi ser i dag.
På sydesiden – til højre for vinduet i koret – ses 2 stenmestermærker.

På østgavlen er det oprindelige lille vindue blevet muret til. I stedet har man højere oppe lavet et nyt rundt vindue, hvor man har brugt 2 af de gamle vinduesoverliggere.  Helt øverst på gavlen er en middelaldergravsten placeret – hvilket også ses i vestgavlen.

 

Fællesgraven:
I efteråret 2016 er et lille område nord for kirken anlagt som fællesgrav - til urner.
21. august 2016 blev skulpturen "På Gennemrejse" afsløret. Pengene til skulpturen er bl.a. skaffet ved at en gruppe aktive kvinder i byen har lavet forskelligt håndarbejde, som er solgt på en bazar m.m.

Om skulpturen fortæller kunstneren Henrik Langballe fra Asferg (Resume af hans tale ved indvielsen):

Skulpturen "På Gennemrejse" består ef 3 fugle på en base af granit. Titlen refererer dels til at fuglene er på træk og har sat sig til hvile her - og dels til Steen Steensen Blichers digt: "Sig nærmer tiden da jeg må væk, jeg hører vinterens stemme; thi også jeg er kun på træk og haver andensteds hjemme".
Fuglene er ikke en bestemt art - men blot en helt enkel fugleform - fri for detaljer.
Farverne i skulpturen er afstemt efter farverne på kirken og kirkegården. De grå granitbaser og de lyse chaussesten er med til at fremhæve skulpturen, og få den til at falde naturligt ind i omgivelserne.
Fuglen på den laveste granitbase ser op mod himlen, mod friheden. Under himlen har fuglen sin frihed til at flyve, hvorhen den vil.
Den mellemste fugl ser UD - den ser muligheder - måske lægger den planer for fremtiden. Den ser også mod kirken og udtrykker, at vi må have tankerne på troen med.
Fuglen på den højeste base ser tilbage og ned - den mindes det forgangne - og tænker måske på dem, der ligger begravet her i de dødes have. 
Fuglene har tilsyneladende sat sig tilfældigt, men danner alligevel en cirkel, som kan tolkes på flere måder. Dels giver det bevægelse i skulpturen, som om den ene fugl er ved at give tegn til de andre om at lette. Fuglene kan også repræsenterer et livshjul, som gentager sig selv. Fuglene kan opfattes som 2 forældrefugle med en unge og symboliserer dermed generationer, som afløser hinanden. På den måde kan man sige at live VIL livet, men for den enkelte fugl er livet kun en kort stund i væren, en gennemrejse. Fuglen symboliserer ånden, der flyver op fra legemet, når man dør.
Hvad der sker efter døden, ved vi ikke - og hvor tanken holder op overtager troen.
Jeg håber at skulpturen sammen med kirken og kirkegårdslandskabet udtrykker "genius loci" - stedets ånd - og at skulpturen vil vække til eftertanke for de pårørende og for besøgende på Læsten Kirkegård. 

Se også artikel fra indvielsen

 

Indvendigt:
Ved indgangspartiet fra våbenhuset og ind i kirken – er ”karmene” rundt om døren lavet af sten – men har fået en udformning så de skal ligene træ.

I modsætning til mange landsbykirker så er Læsten Kirke næsten firkantet, hvilket gør den meget rummelig.

Prædikestolen er fra 1600-årene – og har en selvstændig lydhimmel.
Prædikestolen står i dag meget flot og helstøbt  – men faktisk har billederne været malet over med en brun farve i perioden ca. 1880-1925 – måske fordi man ikke synes de passede ind.
Billederne er fra perioden 1720-40 og er malet af en lokal kunstner fra Ålum – Mogens Christian Trane, som var meget produktiv. Han har bl.a. også har malet i Søndre Sogn i Viborg og Kloster Kirken i Horsens.
Billederne er i en karakteristisk stil, som kaldes ”Emblemer”. De består af et billedesymbol, et motto og et citat fra bibelen.
På det første står ”Mollesco” – jeg blødgørere –samt en henvisning til Jeremias : ”Er ikke mit ord som ild lyder det fra Herren, og som en hammer som knuser fjelde”.
Billedet forestiller en hammer, som knuser et hjerte, som ligger på en ambolt – og man må forestille sig at det er Gud, som fører hammeren.

På næste billede står ”Illuminu” – jeg oplyses – samt en henvisning til Salmernes Bog: ”Thi hos dig er livets kilde, i dit lys skuer vi lys.
Billedet viser et øje, som oplyses så det kan se evangeliet.

På det tredje billede står ””Non Lædor” – jeg bliver ikke skadet - samt en henvisning til Højsangen: Som en lilje midt i blandt torne, er min veninde blandt piger”.
Billedet viser blomster og torne, og symboliserer at uskylden skal sejre over verdens modstand og ondskab.

 

Den romanske døbefond er  det ældste inventar i kirken – og er omkring 800 år gammel.
Selvom døbefonden er meget simpel, er der dog udsmykning – bl.a. blomsteranker helt i bunden af soklen, ned mod gulvet.
Oprindeligt har døbefonden stået, der hvor den ofte stod i gamle kirker – nemlig i krydset hvor midtergangen krydser gangen, som forbandt de 2 indgangsdøre – så barnet kunne blive døbt inden det kom ind i kirken.
Dåbsfadet er fra 1600-tallet, hvor man gik fra at sænke hele barnet i døbefonden. Fadet har et lidt udsædvanligt motiv for et dåbsfad, og viser en engel sammen med Jomfru Maria. Man må formode, at det er her englen fortæller, at Jomfru Maria skal føde et helt særligt barn. Det uskyldige barn – hvilket bl.a. symboliseres ved at barnet, som ses mellem dem, har blomster på hovedet – sikkert liljer – og at Helligåndsduen -  symbolet på Guds ånd - ses over dem.

Den nederste del af alteret er gammelt – men billedet over er af nyere dato. Oprindeligt var det korset af træ, som nu hænger nede i kirken, som var alterbilledet. Men i 1908 beslutter folkene i Læsten, at der skal ske noget andet og de kontakter en maler – hvis forbogstaver er L J.
Alterbilledet er noget atypisk. Meget ofte viser alterbilleder korsfæstelsen eller altergangen – men billedet her viser Martha og Maria, som har besøg af Jesus.
Maria sidder stille og lytter, mens Martha er ved at gå ud af sit gode skind fordi selv må løbe rundt og ordne alting – og Jesus siger så til hende: ” Marta, Marta – du gør dig bekymring og uro om mange ting. Men ét er fornødent. Maria har valgt den gode del, og den skal ikke tages fra hende”.
I rammen ses desuden de 4 evangelistsymboler – oksen, løven, englen og ørnen.

Sølvtøjet på alterbordet er fra 1739 og er skænket af familien Scheel-Plessen fra Fussingø Slot, hvilket fortæller historien om, at kirken dengang – som så mange andre kirker - hørte under godset.
På fadet ses inskriptionen: ”Denne desk hører til Læsten kirke – 1739” – samt familiens våbenskjold.
På kalken ses også våbenskjoldet samt indstiftelsesorden ”I nat tog han denne kalk” – på latin.

En del ting er ændret gennem tiden i kirken, men loftet er det oprindelige bjælkeloft – kirken har aldrig haft hvælvinger.
I 1880-erne gennemgik kirken en stor tiltrængt renovering, hvor bl.a. de oprindelige farver blev malet over med brunt.
I 1925 kom de oprindelige farver igen – både på prædikestol og bænkerækker – og der blev også opsat et pulpitur som det daværende harmonium stod på.
Der blev også dengang skænket en del gaver, bl.a. lysekronerne, den syvarmede alterstage, et altertæppe og en alterdug.
I 1961 tager man pulpituret ned igen, alteret rykkes lidt frem og der kommer et nyt altertæppe syet af kvinder fra Læsten. Renoveringen i 1961 finansieres gennem en hustandsindsamling.

Det nuværende orgel er fra 1967 – og er bygget af I. Starup & Søn.

I 2002 sker der igen en renovering – bl.a. p.g.a. problemer med fugt.
Langs ydervæggene ved bænkerækkerne var der muret en indermur, som blev taget ned. I stedet kom der træpaneler op og varmen er flyttet ud bag disse. Bænkene blev ved samme lejlighed malet. Kirken modtog   de 2 trearmede høje stager, som står i korbuen i gave, og det er også her de 2 præstetavler kommer op.

Senere har kirken modtaget brudestolene i gave.

I december 2007 opsættes en midlertidig altertavle, lavet af børn på Fussingø Egnens Friskole, mens den rigtige altertavle i en periode er væk for at blive restaureret. Den var efterhånden blevet meget mørk.



Den nuværende alterdug er kniplet af Agnete Brøndum fra Læsten, og taget i brug i november 2008.

Det nuværende altertæppe er fra efteråret 2009 – og er vævet i Mexico.

 

Fakta om Læsten Kirke stammer primært fra tidligere sognepræst Erik Johansens fortælling i filmen om Læsten Kirke, produceret af Randers Amatørfilmklub i 2012.

 

Læsten sognegrænse:


Foto: LindFoto.dk

Læsten Netinfo - Copyright 2014